 |
 |
August 2026
Kære læser
Læs her om topmøde i Markkvarteret, om Demokratidag 2026 og om årets FrivilligBørs. Du kan sætte dit præg på den ny havnebydel og på et nyt samlingshus i Herlufmagle, og du kan bidrage til Næstved Kommunes Kommuneplanstrategi 2026 og til Trafikbestilling 2027.
Borgmesteren kan du møde i lokalområderne - se her hvordan.
Du kan opleve Næssi lege med klassiske musikere, og du kan løbe motionsløb - eller gå - for mangfoldighed i Karrebæksminde. Og så er det muligt at søge om tilskud til frivilligt socialt arbejde og til almennyttige formål.
|
 |
|
|
|
 |
 |
INSPIRATION FRA LOKALOMRÅDER
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Markkvarteret holder topmøde og styrker fællesskabet
|
 |
|
 |
Har du lyst til at være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber i Markkvarteret i Næstved by - så kan du være med til et fælles topmøde 20. september kl.11-14 på Ellebækskolen, Afd. Kildemark.
Alle er velkomne, også selvom du ikke bor i Markkvarteret. Topmødet arrangeres i samarbejde mellem Markkvarterets Lokalråd og Næstved Sundhedscenter og indeholder velkomst, præsentation af Markkvarteret, workshop med kortlægning af Markkvarteret, frokost og planlægning af aktiviteter i grupper.
Tilmeld dig til lokalrådet på tlf./sms: 2810 4131, eller send en mail: markkvarteret@gmail.com. Oplys ved tilmelding, hvis du har særlige kosthensyn.
|
 |
|
|
|
 |
 |
ARRANGEMENTER, KURSER, PRISER, NETVÆRK, VIDEN
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Løb for mangfoldighed
|
 |
|
 |
Løb med lørdag d.12. september i Karrebæksminde, og vær med til at sætte fokus på trivsel og mangfoldighed i den dansk-tyske grænseregion.
Her bringer Diversity Run (motionsløb) og Diversity Fair (messe) borgere, organisationer, foreninger og andre aktører fra Danmark og Tyskland sammen om at fejre mangfoldighed og sætte fokus på bevægelse, fællesskab og trivsel. Det overordnede formål er at styrke trivsel og livskvalitet blandt LGBTQ+ personer i den dansk-tyske grænseregion.
Alle kan være med, og man kan løbe 5 eller 10 km, og 5 km-ruten kan både gås og løbes.
Efter løbet afholdes Diversity Fair, hvor danske og tyske organisationer og aktører præsenterer deres arbejde, deler viden og skaber dialog om LGBTQ+ trivsel, mangfoldighed og inkluderende miljøer.
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Tag del i samtalen om vores fælles fremtid på Demokratidag 19. september
|
 |
|
 |
Har demokratiet det godt? - Og er det godt nok? Er det levende nok? Er det klogt nok? Er vi stolte af vores folkevalgte politikere? Er vores nuværende form for demokrati stærkt nok i forhold til udfordringerne? Klima? Ulighed?
Og er der brug for demokratisk fornyelse?
Lørdag d.19. september kl.9-16 arrangerer foreningen Levende Demokrati Næstved og Næstved Bibliotek Demokratidag på Grønnegade Kasernes Kulturcenter.
Her kan du høre Uffe Elbæk, Emma Holten og Anne Tortzen. Du kan høre musik om demokrati, deltage i en samtalefrokost om demokrati og se hvordan elever fra Holmegaardskolen har bygget forandringen i LEGO. Vær også med til tyvstart om grønt demokrati torsdag d.17. september kl.19-21:30.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Skab værdi for din forening eller organisation på FrivilligBørs 25. september
|
 |
|
 |
Kom og mød, match og skab værdi, når foreninger og grupper, virksomheder og offentlige aktører mødes på tværs for at skabe nye samarbejder og udveksle ressourcer for at hjælpe hinanden. Det kan være materialer, aktiviteter, idéer, viden, netværk, ressourcer og lignende – alt andet end penge.
FrivilligBørs foregår fredag den 25. september 2026 kl. 16-17:45 i Næstved og er arrangeret af Næstved Frivilligråd, Frivilligcenter Næstved og Næstved Kommune.
Hvad er en FrivilligBørs, hvad kræver det for at deltage, hvad byder programmet ellers på og hvordan tilmelder jeres organisation sig senest den 8. september?
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Kom med ”Søen rundt” og hør om restaureringen af Snesere Sø
|
 |
|
 |
Næstved Kommune inviterer 16. september kl. 18-19.30 til borgermøde ”Søen rundt” ved Snesere Sø. Alle interesserede er velkomne, og arrangementet kræver ikke tilmelding.
Helt ny teknologi skal forbedre vandkvaliteten i søen og vil skabe en mere varieret natur, tiltrække flere vandfugle og insekter og give bedre oplevelser i landskabet omkring søen.
På aftenen giver Team Vand og Natur og projektets entreprenør deltagerne viden om restaureringen, som vil ske i oktober 2026, og man kan stille spørgsmål undervejs.
Mødestedet er markvejen ved Sneserevej 66. Parkering: Langs med Sneserevej.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Hjælp med at få flere børn ind i idræts- og foreningslivet
|
 |
|
 |
Mange børn har lyst til at være en del af et fællesskab, men for nogle kan vejen ind i en idrætsforening være svær at finde. Derfor er Næstved Kommune sammen med Dansk Idræts Union i gang med at udvikle nye måder at skabe gode overgange til foreningslivet på.
Vi er særligt nysgerrige på, hvordan vi når børn, der ikke allerede er en del af foreningslivet, og hvordan vi skaber gode første møder med foreningerne.
Emilie Mølbach er ansat som børne- og ungeansvarlig for at styrke samarbejdet mellem børn, familier, foreninger og relevante samarbejdspartnere. I første omgang i samarbejde med Næstved Tennis Og Padel Klub og Næstved Svømmeklub. Samtidig ønsker vi at komme i dialog med foreninger, frivillige, fagpersoner, lokalråd og andre, som har erfaringer, idéer eller perspektiver på området.
Har du idéer, erfaringer eller lyst til at bidrage, så kontakt Emilie Mølbach på emimol@naestved.dk eller 2327 7806.
Indsatsen er en del af DIF's nationale program Fremtidens idræt for børn og unge (FIBU).
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Vær med til at forme fremtiden - Kommuneplanstrategi 2026 er i høring
|
 |
|
 |
Næstved Kommune står foran nogle af de mest markante forandringer i kommunens nyere historie - og du kan være med helt fra begyndelsen.
Indtil d. 28. september er kommunens forslag til Kommuneplanstrategi 2026 i offentlig høring, og alle inviteres til at bidrage, før strategien skal behandles politisk.
Du kan også være med til at debattere forslaget ved to borgermøder:
- Et virtuelt møde d. 3. september kl. 17 kommunens Facebookside og hjemmeside,
- Et fysisk borgermøde d. 9. september, kl. 17 i Gl. Ridehus, Grønnegade Kasernes Kulturcenter.
Du kan sende dine synspunkter eller ændringsforslag digitalt eller med post til Team Plan og Geodata, Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Kom til møde om udvikling af den nye havnebydel
|
 |
|
 |
D.1. september kl.19-22 inviterer Næstved Kommune til et stort borgermøde for alle, der vil præge visionerne for den kommende havnebydel. Mødet foregår i Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Mødet arrangeres af Udvalget for Næstveds Havnebydel. Her får borgere, foreninger, organisationer og erhvervsliv mulighed for at høre om arbejdet med den nye havnebydel og give input til den kommende idékonkurrence, som bliver et centralt element i udviklingen af området.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Giv dit besyv med om køreplaner for Moviabusser, 'kommunebusser' og flex- og plustur i 2027
|
 |
|
 |
Den 28. juni 2026 trådte et nyt og justeret busnet i Næstved Kommune i kraft, og nu er trafikbestillingen for 2027 i høring. Vi modtager dine forslag og bemærkninger senest d. 30. august. Trafikbestillingen omfatter køreplaner for de gule Movia busser, kommunebusserne samt kørselsordningerne flextur og plustur. Teknik- og Klimaudvalget har sendt forslag til trafikbestilling 2027 om et uændret serviceniveau i offentlig høring, men ønsker dog at få undersøgt muligheden for en busrute til den nye svømmehal. Indsend dit høringssvar pr. mail til trafik@naestved.dk eller pr. post til Center for Teknik og Miljø, Team Trafik, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Søg om tilskud til frivilligt socialt arbejde - frist 1/10
|
 |
|
 |
Du kan nu søge om tilskud til frivilligt socialt arbejde i puljerne for Servicelovens § 18 og Ældrelovens § 7 med ansøgningsfrist d. 1. oktober kl. 23.
§ 18 støtter frivilligt socialt arbejde, med at forbedre forholdene for syge, handicappede, sårbare og andre grupper i udsatte positioner, og/eller yde personlig støtte til mennesker fra disse grupper. § 7 støtter frivilligt arbejde på ældreområdet, hvor målgruppen primært er 67+ år.
Ansøgning skal sendes elektronisk via Foreningsportalen. Kontakt Kultur og Fritid på mail ckb@naestved.dk eller tlf. 5588 3020, hvis I har brug for hjælp til at oprette jeres ansøgning.
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Søg tilskud hos Den Lille Bikube - frist 1/10
|
 |
|
 |
Fonden Den lille Bikube uddeler støtte til velgørende og almennyttige formål, primært i de tidligere kommuner Fuglebjerg og Hashøj. Ansøgninger uden for disse områder vil også komme i betragtning, men med lavere prioritet. Foreninger, institutioner og grupper af borgere, der ønsker at realisere et projekt eller en opgave, kan søge støtte. Send en mail til Fondsparekassendenlillebikube@gmail.com med teksten 'Ansøgningsskema 2026' i emnefeltet, I vil så modtage et link til en elektronisk ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er 1.10.2026.
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Aktuelle planer og høringer
|
 |
|
 |
På Næstved Kommunes Lokalplanportal kan du få overblik over både gældende lokalplaner og lokalplanforslag, der er undervejs. Her kan du også læse mere om, hvad en lokalplan er. Vi skriver løbende her i nyhedsbrevet, når der er lokalplaner i høring.
Lokalplaner i høring:
157 - Lokalplan nr. 157 for erhvervsområde og skole ved Glasmagervej
Forslaget blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 02.06.2026 og er i offentlig høring i perioden 24.06.2026 til 03.09.2026. Læs forslaget og indsend dit høringssvar.
Senest vedtagne lokalplaner:
158 - Lokalplan for alment boligområde ved Vestre Kærvej, Lov Lokalplanen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 02.06.2026 Læs lokalplanen her.
168 - for et boligområde ved Glasværksvej og Holmegaardsvej
Lokalplanen blev vedtaget 05.05.2026 og trådte ikraft 11.05.2026
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Få din historie med i næste nyhedsbrev
|
|
LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB udkommer næste gang den 4. november 2026. Tidsfristen for at sende indhold er 2. november kl.12. Send tekst sammen med et foto, som vi må bruge i nyhedsbrevet, og link til yderligere omtale til Mette Dinesen på mldin@naestved.dk.
Hvis du vil have en påmindelse i din indbakke om tidsfristen for at sende indhold, så send en mail til mldin@naestved.dk.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
|
26. august kl.19: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Holme-Olstrup. Læs mere.
27.-29. august: Metalfest i Næstved. Læs mere.
28.-29. august: KOKS sommerfest i Glumsø. Læs mere.
30. august: Frist for indsendelse af høringssvar til Trafikbestilling 2027. Læs mere.
31. august kl.15:30-18: Mød borgmesteren i Mogenstrup Menighedshus. Læs mere.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
|
1. september: Borgermøde for udvikling af den ny havnebydel. Læs mere.
1. september: Frist for tilmelding til kick-off i Samlingshuset Birkevang i Herlufmagle. Læs mere.
3. september: Virtuelt borgermøde om Kommuneplanstrategi 2026 på Facebook og naestved.dk. Læs mere.
5. september kl.11: Fortællekoncerten NÆSSIS LEG på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Læs mere.
8. september: Frist for tilmelding til FrivilligBørs. Læs mere.
8. september kl.16.30-20: kick-off på Samlingshuset Birkevang. Læs mere.
9. september kl.17: Borgermøde om kommuneplanstrategi 2026 i Gl. Ridehus på Grønnegade Kasernes Kulturcenter. Læs mere.
12. september kl.12: Motionsløbet Diversity Run og messen Diversity Fair i Karrebæksminde. Læs mere.
16. september kl.18-19: 'Søen rundt' ved Snesere Sø. Læs mere.
17. september kl.19-21:30: 'Et grønt demokrati' på Næstved Bibliotek. Læs mere.
19. september kl.9-16: Næstved Demokratidag 2026 i Ny Ridehus. Læs mere.
20. september kl.11-14: Topmøde i Markkvarteret på Ellebæksskolen, afd. Kildemark. Læs mere.
25. september kl.16-17:45: FrivilligBørs. Læs mere.
28. september: Frist for at sende høringssvar til Kommuneplanstrategi 2026. Læs mere.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
|
1. oktober kl.23: Ansøgningsfrist §18- og §7-midler til frivilligt socialt arbejde. Læs mere.
3. oktober kl.9-14: Lokalrådenes Stormøde. Info følger.
19. oktober kl.19: Borgermøde om Trafik, tryghed og sikkerhed i Lille Næstved, på Lille Næstved Skole, afdeling Digtervej.
|
|
 |
|
|
 |
|