|
|
LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB #9 - SEPTEMBER 2024
Kære læser
Her har du sensommerens version af nyhedsbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab om lokal udvikling og projekter, puljer og fonde, borgerdialog, planer og høringer m.m. i Næstved Kommune.
Læs bl.a. om hvordan aktive medborgere tager ansvar for at fejre de frivillige i Tybjerg, holde Hjerteredderkursus i Mogenstrup og donere legetøj til trængte daginstitutioner i Tappernøje. Læs også om Foreningernes dag, Kulturnat i Næstved og om hvordan kreativiteten fejres på MakerSpace Festival. Og om hvordan I stadig kan nå at få et gratis mødested af Realdania eller tilskud fra Landdistriktspuljen til at styrke og udvikle lokalsamfund på landet.
Hvis du har en historie til næste nyhedsbrev, så send en mail til mldin@naestved.dk senest 4. november.
|
|
|
|
|
|
|
INSPIRATION FRA LOKALOMRÅDER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tybjerg fejrer de frivillige
|
|
31. august holdt Tybjerg og Omegn Lokalråd årets frivilligfest. Lokale frivillige foreninger blev inviteret til at samles om et lækkert måltid og en hyggelig aften og til at lære mere om hinanden og deres fælles interesser.
I år samledes omkring 50 frivillige i Tybjerghus, den gamle brugs i Tybjerglille Bakker, som er blevet omdannet til fælleshus. I det gode vejr var der en foodtruck med thai-mad klar, og de mange deltagere hyggede sig med at hilse på både nye og kendte ansigter.
I Tybjerg og omegn har de alt fra Husholdningsforening til Jagthornsforening – en herlig blanding af alt det, der betyder noget for dem der bor derude.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vær med til at redde liv - bliv hjerteredder
|
|
7. september inviterer Lokalråd Fladså til gratis Hjerteredderkursus I samarbejde med Hjerteforeningen.
Kurset giver en introduktion til genoplivning, og instruktøren gennemgår alle de vigtige trin og handlinger i en genoplivningssituation. Evalueringer viser, at 90% af deltagerne føler sig rustet til at træde til som hjerteredder efter at have deltaget på kurset.
Der kan max. være 15 deltagere på et hold, og der er mulighed for to hold.
|
|
|
|
|
|
|
Vær med til motionsdag på Trolderuten 8. september
|
|
Du kan gå, løbe eller cykle, når Lokalråd Fladså inviterer til motionsdag på Trolderuten søndag d.8. september kl.10. Ruterne er på 4,5 km, 8 km og en cykelrute på ca. 22 km - ad grus- og skovveje.
Undervejs er der Troldebingo og forfriskninger, og der er præmier og kaffe/te/kage, når målstregen er nået. Spejderne bage pandekager over bål.
Der er ingen tilmelding, bare mød op på P-pladsen ved Mogenstrup Kirke.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Er folkemusik kun for gamle mennesker?
|
|
Klart nej - det beviser Musik over Præstø Fjord Nordiske Folk Festival. Her mødtes mennesker på tværs af generationer den 1.-4. august til folkemusikkoncerter af højeste kvalitet og workshops i sang, spil og dans.
Alle er velkomne hvert år i august til et alsidigt program af spændende koncerter med bands fra hele Norden, gøgl og underholdning for børn og mulighed for sammenspil for dem, der har et instrument med. Festivalen arrangeres i samarbejde med naboer og frivillige.
Det foregår med kik til Præstø Fjord, med dans under Dansetræet og masser af hygge, god mad og bar. Kom og være med den 7.-10.august 2025.
|
|
|
|
|
|
|
Opråb fra Tappernøje: Lad os sammen sikre leg og læring for de mindste
|
|
Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne har doneret 2 x 2000 kr. til legetøj til de to lokale børnehaver. Midlerne er bl.a. blevet anvendt til aktiviteter og hængekøjer, bolde, skovle, trillebøre og is til at køle børnene ned i sommervarmen. Donationen er sket på opfordring fra forældre, der har samlet penge ind - bl.a. hos lokalrådet.
Initiativet er taget, da midlerne i institutionerne efter de seneste besparelser er knappe. Lokalrådet opfordrer alle i lokalsamfundet til at engagere sig i diskussionen om, hvordan vi sikrer en bedre fremtid for vores børn. Det kan være gennem fundraising, frivilligt arbejde, eller ved at deltage i lokale møder, hvor vi kan drøfte, hvordan vi bedst støtter de lokale institutioner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Få tilskud til energimærke
|
|
Nu kan ejere af enfamiliehuse søge om tilskud til et energimærke. Man søger ved at udfylde og indsende et online ansøgningsskema, som bliver tilgængeligt på kommunens hjemmesiden den 5. september 2024 kl. 08.00. Kriterierne for at få tilskud er: - Boligen er et enfamiliehus, ejet af privatperson(er). - Boligen er opført før år 2001. - Boligen har ikke et energimærke, eller har et udløbet energimærke, hvor energimærket var E, F eller G. - Boligen er ikke sat til salg eller planlægges solgt indenfor 2-år. Der er tilskud til de første 200 ansøgere, som opfylder kriterierne. Find ansøgningsskema og læs mere om puljen.
|
|
|
|
|
|
|
I kan stadig nå at få et lokalt mødested - helt gratis
|
|
Realdania giver 150 mødesteder til fællesskaber over hele landet under overskriften 'Vores sted', i anledning af deres 25 års jubilæum. Alle kan søge og det koster ikke noget. Det kræver blot en idé til at samle folk og lyst til at styrke fællesskabet.
For at gøre det nemt, har Realdania udviklet en serie af fire små og åbne fælleshuse, der kan bruges til mange forskellige ting. Det er Værkstedet, Udestuen, Naturbasen og Fællestaget.
Ansøgere skal
- have en ide til et mødested, der kan styrke fællesskabet hos jer
- være et åbent og inkluderende fællesskab
- have et konkret forslag til placeringen af jeres mødested
- have et CVR-nr. eller søge sammen med nogen der har
|
|
|
|
|
|
|
|
ARRANGEMENTER, KURSER, PRISER, NETVÆRK, VIDEN
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kulturnat i Næstved 4/10 - TILMELD DIT ARRANGEMENT SENEST I DAG 4/9
|
|
Glæd dig til at opleve Næstved i et andet lys fredag den 4. oktober 2024 til Kulturnat i Næstved.
De fleste aktiviteter og oplevelser til Kulturnat Næstved er gratis og kræver ikke tilmelding. Der kan være begrænset antal pladser til de enkelte arrangementer, her gælder først-til-mølle.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mød Næstveds foreninger på Foreningernes dag 7. september
|
|
På Foreningernes Dag kan du møde et væld af forskellige foreninger, opleve aktiviteter ved standene og få indblik i hvad foreningslivet i Næstved kan tilbyde. Det foregår 7. september kl.11-15 i Rådmandshaven. Mad og drikke kan købes på dagen.
Foreningernes Dag Næstved har til formål at støtte og fremme foreninger i Næstved kommune og give vores lokalsamfund en platform til at styrke fællesskabet gennem foreningslivet.
|
|
|
|
|
|
|
Nu bliver det lettere at være frivillig forening: Regeringen afskaffer regeltyranniet
|
|
Regeringen vil fjerne bureaukrati for landets foreninger med otte initiativer, som er første nedslag i et større opgør mod unødvendige regler. Målet er at gøre det lettere at være forening.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vidste du, at alle kan benytte kommunens ’kommunebusser’ gratis?
|
|
I Næstved Kommune køres de fleste skolebusruter af såkaldte ’kommunebusser’. Kommunebusserne transporterer kørselsberettigede folkeskoleelever til/fra skole, men alle kan køre med kommunebusserne - uden at indløse billet. I de øvrige af kommunens Movia buslinjer, skal du fortsat betale for billetten. Du kan stå af og på kommunebusserne ved de eksisterende stoppesteder, men det er også mulig på hele ruten at vinke busserne ind til siden og stige på eller af, hvis færdselsloven tillader det. Der findes 11 kommunebusruter, og til december 2024 erstattes de tre Movia-busser 691, 692 og 693 også af kommunebusser. Find opdaterede køreplaner for kommunebusserne, og kort over de forskellige ruter. Tip: Hvis du trykker på ’Abonner’ på siden, lige under billedet og indtaster din mailadresse, vil du modtage en opdatering, hvis køreplanerne midlertidigt ændres.
|
|
|
|
|
|
|
Flextur og plustur – dit supplement til kollektiv transport
|
|
Vidste du, at du kan bestille en flextur eller en plustur, hvis der ikke kører en bus eller anden offentlig transport, dér hvor du skal rejse? FlexturFlextur kan benyttes af alle, og til alle turformål mellem kl.06.00 og 23.00. Du skal ikke visiteres til kørslen. Bestil din flextur via flextrafiks selvbetjening eller ved at kontakte Movia på tlf. 7026 2727 senest to timer før du ønsker at køre. Læs mere om flextur – og hvad det koster at bestille. PlusturPlustur er et tilbud på den del af din rejse, hvor tog og bus ikke rækker. En plustur kører dig fra din bestilte adresse til et udvalgt skiftested, hvorfra du nemt kan komme videre med tog eller bus.
Plustur kan kun bestilles i Rejseplanen, som en del af den samlede rejse, hvis din rejse opfylder kriterierne for at køre med plustur. Du kan se, om du kan få tilbudt en plustur ved at søge din rejse i Rejseplanen fra adresse til adresse. Hvis det er tilfældet, skal plusturen bestilles individuelt senest 2 timer før ønsket afrejse via linket på Rejseplanen. En plustur koster 26 kr. og er som udgangspunkt billigere end en flextur.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vil I lægge hus til et møde om varmepumpepuljen eller energirenoveringspuljen ?
|
|
Så har Næstved Kommune mulighed for at holde et møde om hver af de to puljer sammen med SparEnergi.
Som værter skal I hjælpe os med at finde et sted at være, lave kaffe og hjælpe med at sprede budskabet i lokalområdet. Vi sørger for oplæggene, og for at sende invitationer ud. Møderne må gerne ligge i uge 44 og 45. Mødet om varmepumpepuljen skal være i et lokalområde, der ikke er udlagt til fjernvarme. Kontakt Margit Lund på marllu@naestved.dk eller 5588 6069, hvis I vil vide mere. Læs mere om Energirenoveringspuljen, Varmepumpepuljen, og om SparEnergi.
|
|
|
|
|
|
|
Temamøder om kommuneplanen og Godt liv i lokalområder
|
|
I juni godkendte Byrådet handlingskatalog for Godt liv i lokalområder 2024-2028. Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget har afsat 150.000 kr. om året til at understøtte borgerdrevne initiativer inden for handlingskatalogets temaer: Transport, Bosætning & boligformer, Fællesskaber & frivillighed, Aktiviteter, faciliteter & Adgang til naturen.
Arbejdet med Godt liv i lokalområder understøttes af arbejdet med den kommende kommuneplan 2025. Derfor holder vi fire temaermøder fire forskellige steder i kommunen i november 2024 - januar 2025. På temamøderne vil vi gerne have jeres indspil til den kommende kommuneplanlægning og til hvordan Godt liv i lokalområder konkret kan udmøntes i jeres område. Mere information kommer via lokalråd, foreninger, bylaug m.fl.
Kommuneplanen revideres hvert fjerde år, i overensstemmelse med Planloven.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aktuelle planer og høringer
|
|
På Næstved Kommunes Lokalplanportal kan du få overblik over både gældende lokalplaner og lokalplanforslag, der er undervejs. Her kan du også læse mere om, hvad en lokalplan er. Vi skriver løbende her i nyhedsbrevet, når der er lokalplaner i høring.
Der er ingen lokalplaner i høring i øjeblikket.
|
|
|
|
|
|
|
Modtag nyheder, politiske dagsordener, information om høringer m.m. direkte
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Få din historie med i næste nyhedsbrev
|
|
Næste udgave af LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB udkommer den 6. november 2024. Tidsfristen for at sende indhold er 4. november. Send tekst sammen med et foto, som vi må bruge i nyhedsbrevet, og link til yderligere omtale til Mette Dinesen på mldin@naestved.dk.
Hvis du vil have en påmindelse i din indbakke om tidsfristen for at sende indhold, så send en mail til mldin@naestved.dk.
|
|
|
|
|
|
|
|
September 2024
|
|
4. september kl.17-18: Webinar om tilskud til energimærke. Læs mere.
8. september kl.10: Fælles Motionsdag i Mogenstrup
24. september 16-17:15: Webinar: YIMBY - Om god borgerinddragelse ifm. vindmøller og solceller. Læs mere og tilmeld dig.
|
|
|
|
|
|
|
|
Oktober-november 2024
|
|
10. oktober kl.11-11:45: Familiekoncert med Tubalupa Band. Læs mere.
|
|
|
|
|
|
|