Se dette nyhedsbrev i en browser
 
 

LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB

 
 
 
 
Januar 2026
 
Kære læser
 
Læs her om, hvordan unge kan blive del af fællesskaber igennem et nyt Kulturpas-forløb. Glumsø har fået et Billedskolehold, og du kan få overblik over Næstved Kommunes forskellige puljer. Læs også om, hvordan du får ny energi på frivilligbatteriet på årets Forenings- og Fritidskonference, og om hvordan du indstiller dine favorit-ildsjæle til Sport Awards.
 
Nederst, i kalenderen, finder du et overblik over begivenheder og tidsfrister de kommende måneder.
 
Send gerne nyhedsbrevet videre med en opfordring om at tilmelde sig nyhedsbrevet her.
 
 
 

INSPIRATION FRA LOKALOMRÅDER

 
 
 
 

Forsamlingshusmøder med indhold

 
Lokalrådet i Lille Næstved arrangerer 'forsamlingshusmøder' med forskellige temaer. Ønsket er at mødes om et afslappet og informativt arrangement med god stemning. Og det ser ud til at lykkes!
 
De to første møder har haft Næstved Havn og politisk debat forud for Kommunalvalget på programmet. På næste forsamlingshusmøde fortæller tidligere borgmester Henning Jensen om Næstved i tilbageblik, krydret med fællessang fra højskolesangbogen. Organist Karsten Gyldendorf slår tonen an.
 
Det foregår d.16. februar kl. 19-21.30 i Sognehuset på H.C. Andersens vej.
 
Kom og være med, mød mennesker og bliv inspireret. Måske kunne I også have glæde af 'forsamlingshusmøder' i dit lokalområde?
Læs mere om Lille Næstved Lokalråd
 
 
 
Skal din inspirationshistorie med i næste nyhedsbrev? Så klik på knappen og send os en mail.
 
 
E-mail
 
 

PULJER OG FONDE

 
 
 
 

Kan man få tilskud til at overnatte i et træ?

Hvad er jeres vildeste ideer til friluftsliv? Søg tilskud og inspiration hos Friluftsrådet. Også hvis du drømmer om en helt almindelig shelter. Næste ansøgningsfrist er 15. februar.
 
I kan få tilskud til
  • Bedre adgang til naturen
  • Mere friluftsliv for flere
  • Viden om naturen
Få f.eks. inspiration i projekterne 'Nat i naturen', 'Grøn bålmad' og 'Fremtidens lystfiskere'.
Få mere inspiration, og søg puljen her
 
 
 

Få overblik over Næstved Kommunes puljer

Kender du til mulighederne for at søge tilskud hos Næstved Kommune? I 2026 kan du blandt andet søge om tilskud til:
  • Kultur- og fritidsaktiviteter
  • Kultursamarbejde med erhvervslivet
  • Frivilligt socialt arbejde i Frivillighedspuljen
  • Dansk-tyske projekter i Borgerprojektfonden
  • Godt liv i lokalområder - på landet og i byerne
  • Ungeprojekter i Ungdomspuljen
  • Grønne borgerprojekter
De fleste af puljerne har løbende ansøgningsfrist.
 
Puljen til Godt liv i lokalområder har fire ansøgningsfrister i 2026: 16/2, 18/5, 7/9 og 16/11.
Frivillighedspuljen har ansøgningsfrist 1. oktober.
 
Puljen til Grønne Borgerprojekter har ansøgningsfrist 26. april. Puljen er ikke annonceret endnu, men du kan se sidste års kriterier på naestved.dk
Læs mere om puljerne, og hvordan du søger
 
 
 

ARRANGEMENTER, KURSER, PRISER, NETVÆRK, VIDEN

 
 
 
 

Få ny energi på frivilligbatteriet!

- og deltag i Forenings- og Fritidskonference 2026, 28. februar kl.9-15.30 på Herlufsholm.
 
Her møder du andre ildsjæle fra det frivillige foreningsliv, og du får nye input om foreningslivet i 2026 fra veloplagte og inspirerende oplægsholdere. Du møder politikere fra det nye Byråd og kan fortælle dem om dine idéer og ønsker. Du kan deltage i to workshops, hvor du skal vælge imellem hele 14 forskellige temaer og aktiviteter. En af dem handler om, hvordan foreninger kan være motor for udvikling af lokalsamfund.
 
Vi slutter af med eftertanke og et godt grin, når Gitte Hornshøj giver en opsang om "Takt og tone - med plads til unoder".
Se hele programmet og tilmeld dig her
 
 
 

Kender du en ildsjæl, der fortjener en pris?

 
Så kan du indstille kandidater til en række priser, som uddeles til Mærk Næstved Sport Awards onsdag den 18. marts.

Priserne går til
  • Årets forening
  • Årets træner / leder
  • Årets holdkammerat 
Med hver af disse tre priser følger en flot award og et gavekort på 1000 kr.
 
Du skal indstille dine kandidater til priserne inden 18. februar.

Ved Sport Awards uddeles også Trelleborgfondens Idrætspris på 25.000 kr. og Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalgets overraskelsespris.
Læs mere og indstil dine kandidater her
 
 
 

INFO FRA NÆSTVED KOMMUNE

 
 
 
 

Kender du en ung, der har brug for fællesskab

 
Så er Kulturpas-forløbet "Mig, dig og os ind i kulturen" måske relevant. Forløbet undersøger, hvordan unge i en bestemt målgruppe kan få tilknytning til kulturlivet og skabe netværk til lokale kulturaktører.
 
Den unge skal enten
- gå på FGU
eller:
- være mellem 15-24 år
- ikke have afsluttet en ungdomsuddannelse
- ikke arbejde mere end 18 timer ugen
 
Startskuddet er en Kulturklub en gang om ugen i Jernbanegade 10. Kulturklubben faciliteres af 'kulturmakkerne', som er unge med en stærk tilknytning til kulturlivet. De er klar på alt fra sport, kunst og skate til musik og brætspil og tager med de unge ud i både større og mindre grupper.
 
Hør kulturmakkerne Matinda og Rasmus fortælle om kulturklubben i podcasten Av for Søren på Spotify eller Itunes.

Kontakt: Sandra Aalbæk, mobil 23292978, mail: skaaje@naestved.dk
 
 
Læs mere i Kulturpas-kataloget
 
 
 
 

Glumsø har fået et billedskolehold

 
Billedskolen har netop startet et hold for 2.-6. klasse i Glumsø. Foreningen Loftværket har stillet lokalerne til rådighed, og holdet er allerede overtegnet. Det betyder meget at være på Loftværket, som mange kender og bruger, og hvor det er nemt at skabe et kreativt miljø. Billedskolen håber at styrke kendskabet til Loftværket og at give noget tilbage til stedet i form af udstillinger.
 
Det er vigtigt for Billedskolen at bringe kunsten ud i lokalområderne, f.eks. i form af en workshop i første omgang. Hvis der er efterspørgsel på Billedskolen blandt børn og unge i dit område, så kontakt Marianne Jørgensen på marjor@naestved.dk.
Læs mere om Billedskolen Storstrøm
 
 

Aktuelle planer og høringer

Næstved Kommunes Lokalplanportal kan du få overblik over både gældende lokalplaner og lokalplanforslag, der er undervejs. Her kan du også læse mere om, hvad en lokalplan er. Vi skriver løbende her i nyhedsbrevet, når der er lokalplaner i høring.

Lokalplaner i høring:

156 - Lokalplan for et feriecenter på Gerbredgård, Karrebæksminde
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i perioden indtil 12.03.2026
 
Lokalplanforslaget er i offentlig høring indtil 05.02.2026
 
 
 

Modtag nyheder, politiske dagsordener, information om høringer m.m. direkte

Husk at du kan abonnere på:
- Nyheder, dagsordener og referater på naestved.dk, under vejledning om abonnement.
- Næstved Kommune er medlem af Landdistrikternes Fællesråd. Klik ind og modtag nyheder ved at rulle ned i bunden af siden for at tilmelde.
 
 

Få din historie med i næste nyhedsbrev

LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB udkommer næste gang den 15. april 2026. Tidsfristen for at sende indhold er 13. april kl.12. Send tekst sammen med et foto, som vi må bruge i nyhedsbrevet, og link til yderligere omtale til Mette Dinesen på mldin@naestved.dk.
 
Hvis du vil have en påmindelse i din indbakke om tidsfristen for at sende indhold, så send en mail til mldin@naestved.dk.
 
 
 

KALENDER

 
 
 
 

Januar / Februar 2026

2. februar - Ansøgningsfrist for Vores Sted (Realdania). Læs mere.
 
4. februar kl.17-18: Datatilsynets online webinar for foreninger om GDPR. Tilmeld dig på tilmeld@datatilsynet.dk.
 
15. februar: Ansøgningsfrist til Friluftsrådets pulje til friluftsliv. Læs mere.
 
16. februar kl.19: Forsamlingshusmøde med Hening Jensen i Lille Næstved. Læs mere.
 
16. februar: Ansøgningsfrist til Pulje for Godt liv i lokalområder. Læs mere.
 
18. februar: Tidsfrist for at indstille kandidater til Sport Awards. Læs mere.
 
22. februar: Sidste chance for en skøjtetur på Axeltorv i år.
 
28. februar: Forenings- og Fritidskonference 2026. kl. 9-15:30 på Herlufsholm. Læs mere.
 
 

Marts 2026

7.-8. marts: KuBA Artmesse i Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Læs mere.
 
18. marts kl.18:30: Sport Awards på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Læs mere.
 
31. marts: Ansøgningsfrist til More Play Puljen til lege- og aktivitetspladser. Læs mere.
 
 

April 2026

13. april kl.12: Frist for at sende indhold til nyhedsbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab på mldin@naestved.dk.
 
26. april: Ansøgningsfrist til Næstved Kommunes pulje til Grønne Borgerprojekter.