Se dette nyhedsbrev i en browser
 
 

LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB

 
 
 
 
LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB #11 - JANUAR 2025
 
Kære læser
 
Velkommen til endnu en udgave af nyhedsbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab om lokal udvikling og projekter, puljer og fonde, borgerdialog, planer og høringer m.m. i Næstved Kommune.
 
Læs om nye muligheder for at søge penge til lokal udvikling, og om Sandveds sejeste borgere, som er gået sammen om at redde deres købsmandshandel. Bliv inspireret af, hvilke muligheder der er for at skabe liv i landsbyerne, og hvordan man kan gøre det gode liv endnu bedre.
  
Har du en historie til næste nyhedsbrev, så send en mail til mldin@naestved.dk senest 7. april 2025.
 
Send gerne nyhedsbrevet videre med en opfordring om at tilmelde sig nyhedsbrevet her.
 
 
 

INSPIRATION FRA LOKALOMRÅDER

 
 
 
 

Borgerdrevet butik i Sandved

Af helbredsmæssige årsager må ejeren af købmandshandlen nu sælge butikken. Lykkes det ikke, lukker købsmandshandlen pr. 1. februar 2025 og byen vil derved miste sine indkøbsmuligheder.
 
I håbet om at redde købmandshandlen er borgerne i byen gået sammen og har  holdt borgermøder.
 
Første borgermøde blev afholdt 19. december 2024, hvor ca. 50 personer havde tilmeldt sig, men tallet steg og de endte med at være ca. 70 personer.
 
Det næste borgermøde som blev afholdt den 14. januar 2025, var med salg af anparter, hvor ca. 40 personer havde tilmeldt sig via Facebook, men en hurtig folketælling sagde 120-130 personer i forsamlingshuset. Siden 1. januar er antallet af solgte anparter steget fra 0 - 212. 
 
Målet er på mindst 333 anparter og dermed en halv million kroner til renovering af butikken.
 
Læs mere
 
 
 

Styrk demokratisk landsbyiværksætteri

Som del af projektet, "Styrk demokratisk landsbyiværksætteri", har Foreningen LandSkaberne hen over sommeren 2024 interviewet ledelsesrepræsentanter fra 16 demokratiske landsbyvirksomheder på tværs af Danmark.
 
LandSkaberne har besøgt andelskøbmænd, fællesejede kroer og gæstehuse, delebilsordninger, byfornyelsesselskaber, kontor- og kulturfællesskaber samt energifællesskaber.
Fælles for de demokratiske virksomhederne er, at de er etableret ud fra et lokalt formål og på et demokratisk fundament.
 
I løbet af det kommende år præsenterer LandSkaberne en portrætserie af omkring 16 demokratiske landsbyvirksomheder fra hele Danmark. Hver 14. dag vil LandSkaberne fra september 2024 til juni 2025 dele et nyt portræt på deres
 
Serien giver indblik i iværksætterkraften, fællesskabet og de bæredygtige løsninger, der findes i vores landområder i hele Danmark.
 
Har I lyst til at dele portrætterne i jeres netværk og måske kender I lignende initiativer i jeres egen kommune, kan Foreningen LandSkaberne kontaktes via Facebook og LinkedIn samt mail@landdistrikterne.dk 
 
Læs mere
 
 
 

Bor du i Lille Næstved området? Så kom til årsmøde

 
Lokalrådet for Lille Næstved afholder årsmøde, onsdag den 5. marts 2025 kl.19:00
 
Årsmødet afholdes: Lille Næstved Skole afd. Digtervej i Skoletorvet
 
Hovedemner:
Demografiske udfordringer - der bliver flere ældre i området
Boligmuligheder og boligformer
Sikker trafik og kollektiv trafik

Korte orienteringer:
Vedligeholdelse af offentlige arealer
Rekreative tiltag og aktiviteter
Fjernvarmeudrulningen i lokalområdet

Michael Perch, formand for Socialudvalget kigger forbi og drøfter demografi, bl.a. hvordan vi takler stigningen i borgere oppe i alderen, som gerne vil flytte fra de store parcelhuse til noget mindre.
Derudover deltager Marianne Olsen, formand for Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget for at drøfte boligmuligheder og alternative boligformer. Der er også mulighed for at kigge på trafikken i kvarteret.

Herefter fortsætter mødet med Lokalrådets årlige generalforsamling.

Lille Næstved Lokalråd håber at mange af vores borgere i lokalområdet vil møde op og deltage.
Læs mere
 
 
 

Fjernvarmen kommer forhåbentlig snart til Glumsø

Ildsjæle og lokalsamfund i Glumsø er næsten i hus med tilmeldingerne til Fjernvarmen. En vigtig prioritet i Næstved Kommunes DK2020 Klimaplan og en stor bedrift af et lokalsamund.
 
Glumsø går ind i den sidste uge med mulighed for at opnå rabat på tilslutningen til fjernvarme.
Derfor opfordres de resterende husstande i byen til at tage skridtet og være med til at sikre, at alle i Glumsø i fremtiden kan vælge en velfungerende fælles varmeløsning i byen.
 
Glumsø Fjernvarme har haft meget høj aktivitet den seneste uges tid og er oppe på 504 bekræftede enheder. Det svarer til næsten 56% i forhold til de 70% (tilsvarende 634 enheder), som er basis for beregningerne. Der mangler derfor kun 130 tilmeldinger for at nå målet.
 
Tilmeldingsfristen er fredag den 31. januar 2025. Er der ikke nok tilmeldinger, vil projektet lukke ned.
 
Læs mere
 
 
 

PULJER OG FONDE

 
 
 
 

Få tilskud til friluftsliv

Har du et godt projekt, som styrker og forbedrer friluftsliv og natur? Så kan du nu søge om midler fra Næstved Kommunes pulje til Grønne Borgerprojekter.
Puljen er på 500.000 kr.

Projekterne skal understøtte kommunens friluftsstrategi og naturpolitik.

Læs mere om puljen, kritrier og hvordan du søger på Næstved Kommunes hjemmeside.
 
Send din ansøgning med beskrivelse og budget til natur@naestved.dk senest mandag den 28. april 2025.

Klima, Miljø- og Friluftsturismeudvalget vælger, hvilke projekter der modtager støtte, og du kan forvente svar senest 10. juni 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sabine Meyer på 5588 6164 eller Michael Krogh på 5588 6162
Læs mere
 
 
 

Realiser jeres drøm om en lege- og aktivitetsplads via More Play puljen

Realiser jeres drøm om at skabe en lege- og aktivitetsplads, der fremmer sundhed, trivsel og fællesskab. Alle foreninger, organisationer, skoler, institutioner, kommuner m.m. kan søge puljens midler. I år udloddes i alt 5 millioner kroner til udvalgte lege- og aktivitetspladsprojekter.

Puljen er oprettet af KOMPAN i samarbejde med nonprofitorganisationen Just Human, stiftet af Chris MacDonald. Puljen har til formål at støtte etableringen af lege- og aktivitetspladser, hvor børn og voksne kan mødes og være sammen, mens de er aktive.

Puljen er åben for ansøgninger fra 1. februar til og med 31. marts 2025. 
Læs mere
 
 
 

Få et gratis mødested af Realdania

 
Efter massiv interesse: Nu kan flere fællesskaber søge om et fysisk mødested

Nu åbner Realdania for en ny ansøgningsrunde til jubilæums-indsatsen Vores Sted, der i første runde modtog over 600 ansøgninger. Her kan lokale foreninger og fællesskaber søge om at få tag over hovedet. Det kræver hverken penge eller erfaring med at bygge – kun en drøm om at skabe et lokalt mødested.
 
Mødestedet er en gave fra Realdania og alle foreninger og fællesskaber kan søge. Det eneste krav er en god idé, der kan samle folk lokalt samt en ambition om at ville skabe og drifte et inviterende mødested.
 
Ansøgningsfrist 1. maj 2025 kl. 23:59.
 
Modtagerne af et mødested offentliggøres i sensommeren 2025. 
 
I sidste runde fik to ansøgere fra Næstved Kommune, Ladbyforedrags Forening samt Andelsboligforeningen Fugleparken i Glumsø, et mødested.
Læs mere
 
 
 

Trænger jeres mødested til en kærlig hånd?

75 mio. kr. til nyt liv i landets lokale mødesteder.

Over hele landet findes der et væld af lokale mødesteder - fra forsamlingshuse til spejderhytter og fra idrætshaller til medborgerhuse. Men mange mødesteder er blevet nedslidte med årene og trænger til en kærlig hånd. Nordea-fonden ønsker at give dem nyt liv, så de kan fortsætte med at være moderne, tilgængelige og bæredygtige rammer for fællesskaber og aktiviteter i lokalsamfundet.

Med Renoveringspuljen støtter Nordea-fonden derfor projekter, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.
 
Søg mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. i Nordea-fondens Renoveringspulje til at isolere spejderhyttens facade, forskønne forsamlingshusets køkken eller etablere en ny handicaprampe. Så kan vi sammen give slidte rammer nyt liv og åbne fællesskabet for flere.
 
Ansøgningsfrist 31. marts 2025.
Læs mere
 
 
 

Skab liv i jeres lokalromåde

75 mio. kr. til det I brænder for.

Nordea-fonden har en klar ambition om at støtte det foreningsliv, som knytter os sammen – med lokale aktiviteter og stærke fællesskaber, der hvor vi bor, i hele landet. Derfor støtter fonden projekter der fremmer liv i det lokale.

Under fokusområdet 'Liv i det lokale' uddeles årligt 75 mio. kr. til mere end 1.500 lokale projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Foreninger og andre almennyttige organisationer kan søge op til 200.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 10.000-40.000 kr., da Nordea-Fonden vægter at støtte mange, mindre projekter i hele landet.

Der er derfor ingen deadline for at indsende en ansøgning, men husk at søge i god tid, da der går ca. tre måneder, fra I ansøger, indtil I får svar
Læs mere
 
 
 

Gør det gode liv endnu bedre

Næstved Kommune har afsat 150.000 kr. om året i 2024-2028 til borgerdrevne initiativer, der understøtter indsatserne i Handlingskatalog for Godt liv i lokalområder - på landet og i byerne 2024-2028.
 
Puljen har til formål at understøtte borgerdrevne initiativer, der gør det gode liv endnu bedre, indenfor temaerne
- Transport
- Bosætning og boligformer
- Fællesskaber og frivillighed
- Aktiviteter, faciliteter og adgang til naturen

Puljen støtter også initiativer, der styrker lokaldemokratiet generelt – herunder oprettelse af lokalråd i de områder, hvor der ikke er et aktivt lokalråd.
 
Ansøgningsfrister: 3. marts 2025, 2. juni 2025 og 1. september 2025

Læs mere i Handlingskatalog for Godt liv i lokalområder og i folder om puljen ’Hvordan skaber vi det gode liv i lokalområderne?’.
Læs mere
 
 
 

ARRANGEMENTER, KURSER, PRISER, NETVÆRK, VIDEN

 
 
 
 

Debatmøde - Udflytning af Næstved Havn

Lokalrådet for Lille Næstved inviterer til uformelt debatmøde mandag den 3. marts kl. 19-21 i Herlufsholm sognehus H.C.Andersensvej 20

Mødets tema: Udflytning af Næstved Havn, samt planer for udbygningen af inderhavnen.

Paneldeltagere: Formand for havnen Torben Johansen og direktør for havnen Jesper Boesen, samt udvalgsmedlemmer af § 17 stk. 4 udvalget.

Tilmelding er ikke nødvendig. Interesserede borgere møder blot op til et forhåbentlig hyggeligt og afslappet debatmøde.
 
 
 

Hvad skaber vækst i danske småbyer? Læs anbefalingerne her

Folk flytter til byerne. For de fleste af landets landsbysamfund går det kun én vej: Befolkningstallet falder. Men der er undtagelser og faktisk landsbyer langt væk fra de store byer, hvor befolkningstallet stiger ret markant.
 
Projektet 'Varme Zoner' udforsker muligheden for at skabe et mere nuanceret billede af tilstanden i landsbyerne i de danske land- og yderområder.
 
Her gives 16 anbefalinger, som man kan lade sig inspirere af, hvis man ønsker at skabe gode betingelser for vækst i en landsby. Hovedoverskrifter i anbefalingerne er:
  • X-factor
  • Skabertrang
  • Sammenhængskraft
  • Mødesteder
Og så skal man være tålmodig - for det tager tid.
Bag projektet står Thy Erhversforum, COWI og Aalborg Universitet.
Læs mere
 
 
 

INFO FRA NÆSTVED KOMMUNE

 
 
 
 

4 temamøder om Kommuneplan 2025 og Godt liv i lokalområder

I november 2024 og januar 2025 inviterede Næstved Kommune og lokalrådene til dialog om det gode liv i lokalsamfundene og Kommuneplan 2025.
 
Næstved Kommune og lokalrådene afholdt fire temamøder i henholdsvis:
 
Glumsø, 
Hyllinge, 
Næstved by og
Tappernøje
 
Deltagerne bidrog med indsigt i, hvad der kendetegner deres lokalområder, og i deres nutidige og fremtidige behov for boliger og detailhandel. Desuden lavede de konkrete idéer og arbejdsgrupper til at styrke det gode liv i lokalsamfundene.
 
Næstved Kommune takker for nogle gode og indsigtsrige temamøder.
 
Deltagernes input bliver nu båret videre i arbejdet med kommuneplan 2025.
Læs mere
 
 
 

Kriterier for Grøn Pulje er vedtaget

Folketinget har besluttet, at opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale midler til en Grøn Pulje, der administreres af kommunerne. Grøn Pulje har til formål at understøtte rekreative og grønne tiltag i de lokalmiljøer, som
er påvirket af de nye energianlæg. Det er kommunerne selv, der fastsætter kriterierne for Grøn Pulje.
 
Forslag til kriterierne for Grøn Pulje i Næstved Kommune har været i høring hos lokalrådene, og Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget har på deres møde 13. januar godkendt de endelige kriterier. Ønsket hos både lokalråd og politikere er, at pengene kommer de berørte til gode, og efter forslag fra lokalrådene er de to første ansøgningsrunder blevet forbeholdt de nærmeste naboer.
 
Der bliver i princippet oprettet en Grøn Pulje, hver gang der etableres et vedvarende energianlæg, og de første grønne puljer bliver ved Saltø, Fensmark, Viborggård og Fuglebjerg.
Læs mere
 
 
 

Aktuelle planer og høringer

På Næstved Kommunes Lokalplanportal kan du få overblik over både gældende lokalplaner og lokalplanforslag, der er undervejs. Her kan du også læse mere om, hvad en lokalplan er. Vi skriver løbende her i nyhedsbrevet, når der er lokalplaner i høring.
 
Lokalplaner i høring:

Ingen lokalplaner i høring på nuværende tidspunkt.
 
Nyligt vedtagne lokalplaner:
 
Lokalplanen blev vedtaget 13.1.2025 og trådte i kraft 20.1.2025
 
Læs mere
 
 
 

Modtag nyheder, politiske dagsordener, information om høringer m.m. direkte

Husk at du kan abonnere på:
- Nyheder, dagsordener og referater på naestved.dk, under vejledning om abonnement.
- Nyheder fra Landdistrikternes Fællesråd (rul ned i bunden af siden for at tilmelde).
 
 

Få din historie med i næste nyhedsbrev

Næste udgave af LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB udkommer den 9. april 2025. Tidsfristen for at sende indhold er 7. april 2025. Send tekst sammen med et foto, som vi må bruge i nyhedsbrevet, og link til yderligere omtale til Mette Dinesen på mldin@naestved.dk.
 
Hvis du vil have en påmindelse i din indbakke om tidsfristen for at sende indhold, så send en mail til mldin@naestved.dk.
 
 
 

KALENDER

 
 
 
 

Februar 2025

1. februar - 31. marts - Ansøgning til More Play puljen. Læs mere
 
12. februar - Gardehursarridt kl. 09:00 - 15:30. Læs mere
 
23. februar 2025 - Skøjtebanen på Axeltorv lukker for i år. Læs mere
 
 

Marts 2025

1. - 2. marts - KuBA Artmesse i Gl. Ridehus, Grønnegade 10. Læs mere
 
3. marts - Uformelt debatmøde om udflytning af Næstved Havn, kl. 19:00 - 21:00 i Herlufsholm sognehus, H. C. Andersensvej 20
 
3. marts - Ansøgningsfrist for pulje til Godt liv i lokalområder. Læs mere
 
5. marts - Årsmøde Lille Næstved Lokalråd, kl. 19:00 på Lille Næstved Skole afd. Digtervej i Skoletorvet
 
31. marts - Ansøgningsfrist for More Play-puljen. Læs mere
 
31. marts - Ansøgningsfrist for Renoveringspuljen, Nordea-fonden. Læs mere
 
 

April 2025

 28. april - Ansøgningsfrist for puljen til Grønne borgerprojekter. Læs mere
 
 

Maj 2025

 1. maj - Ansøgningsfrist for Vores Sted, Realdania. Læs mere